Ring til os​

Book tid online​

Skriv til os​

... hjælper der, hvor det er nemmere sagt end gjort​

Hypnose

...er en naturlig bevidsthedstilstand, som du allerede har været i mange gange i løbet af dit liv. 

...kan ikke mærkes eller føles. ​Derfor har du sikkert heller aldrig før tænkt "Ups, der var jeg da vist lige i hypnose:-)"

...er sikkert. Ingen er kommet til skade ved hjælp af hypnose alene. Og alle er kommet ud af hypnose igen.

...en tilstand, der giver øget adgang til dine indre ressourcer og til din "database" af lagrede erindringer.

...er en af de korteste, mest effektive metoder til neutralisering af selv meget vanskelige problemstillinger.

...kan være din vej til et liv fri af negative blokeringer i dine tanker, følelser og i dine reaktionsmønstre. 

Hvordan føles det at være i hypnose?

​Hypnose er en bevidsthedstilstand - dvs. at du er ved fuld bevidsthed, men funktionaliteten af din bevidsthed ændres. Man kan også forklare det ved, at din bevidsthed er ekstra skærpet eller fokuseret. Hypnose kan som sådan ikke mærkes! Du går ind og ud af hypnose i din hverdag - helt uden at bemærke det. Så når du hører andre tale om deres oplevelse af at være i hypnose, så ved du nu, at de taler om det, som de har følt undervejs. Og det afhænger helt og holdent af de instruktioner, som er blevet givet til dem. Man kunne også sige, at de tanker du fokuserer på i hypnose aktiverer følelser. Og følelser mærkes i kroppen. Så "produktet" af at være i hypnose mærker du som følelser i din krop. 


​Hypnose er altså en tilstand af skærpet, fokuseret opmærksomhed, hvor du helt enkelt er ekstra modtagelig overfor forslag. Fordi du er ekstra fokuseret på dem. Generelt rapporterer mange, der modtager forslag om afslappethed en meget tung og afslappet følelse, eller en summende fornemmelse, eller en ekstrem lethed i kroppen. Følelser opleves generelt meget nærværende og i bestemte dybder af hypnose har vi evnen til at genopleve begivenheder, som om de skete igen. 

​Skal jeg tro på det?

​Du behøver ikke at tro på hypnose. Hypnose virker, når du evner og er villig til at følge instruktioner! Så hvis du følger de instruktioner, som din hypnoterapeut giver dig, så kommer du i hypnose! De bedste hypnoterapeuter sikrer sig altid, at du forstår, hvad det vil sige at følge instruktioner, at misforståelser omkring hypnose er ryddet af vejen og at du føler dig tryg ved at komme i hypnose. Alle almindeligt sunde og raske personer kan med lethed komme i hypnose og opnå alle fordelene herved. Og du kan bruge hypnose i din forandringsproces, hvad end du er barn, voksen eller ældre. 

​​​

​​Hvor mange sessioner tager det at få min forandring?

Det er meget individuelt, hvor hurtigt og effektivt forandringen sker! Det er dog ikke realistisk at regne med fuld og permanent effekt efter kun én session. Jeg anbefaler derfor, at du booker et standardforløb på 5 sessioner fra starten - på den måde er du seriøs med dig selv og dit ønske om at få en forandring og du sikrer dig adgang til de tidspunkter, der passer dig bedst. En hypnoterapeutisk proces er et dybdegående arbejde du gør inden i dig selv - med hjælp fra en hypnoterapeut.

​Er hypnose sikkert?

​Der er aldrig dokumenteret skadelig effekt af hypnose alene og du vil udelukkende modtage forslag og suggestioner, som er positive og tilpassede til det du indledningsvist har aftalt med mig. Al hypnose er i princippet selvhypnose - og når du anvender en hypnoterapeut er det i bund og grund et tilvalg af en samarbejdspartner, som skal hjælpe dig igennem din helt personlige proces. Din opgave er at følge de instruktioner, som hypnoterapeuten giver dig - hypnoterapeutens opgave er, at guide dig igennem processen.

Hvem kan blive hypnotiseret?  

​Enhver normalt sund og rask person, som kan følge instruktioner kan blive hypnotiseret .... hvis personen ønsker det. Det er altså en forudsætning, at du evner og er villig til at følge instruktioner. Hypnose er ligesom en dans - hypnoterapeuten fører dansen (giver instruktioner) og klienten følger (følger instruktionerne - ved at tænke på dem).

Førhen troede man, at kun en lille del af befolkningen kunne blive hypnotiseret.

I dag ved man, at det udelukkende sagde noget om effektiviteten af de teknikker man dengang anvendte. Desværre vil du se og høre, at denne misforståelse stadig trives i bedste velgående, også blandt hypnoterapeuter. Så kan jeg kun råde til at finde en hypnoterapeut, der mestrer de moderne induktioner og hypnoterapeutiske teknikker.

Det er så let som næsen ingenting at komme i hypnose.

Det kan også være godt for dig at vide, at det ikke er din hypnoterapeuts opgave at "lægge arm" med dig, have mere viljestyrke end dig eller på anden vis "overvinde" din fri vilje. Det er heldigvis sådan, at din fri vilje ALTID er intakt. Og det er derfor helt afgørende, at du vælger at bruge den til at samarbejde med din hypnoterapeut for at få det bedste og meste ud af din session. Din hypnoterapeut byder op til et samarbejde og det er så din beslutning at træde ind i det.

Med bedre forståelse for, hvad hypnose rent faktisk er, samt udviklingen i metoder og teknikker, sættes denne tanke om "hypnotisérbarhed" i et nyt perspektiv. Effektiviteten af induktionen som anvendes (induktion = den teknik som bringer dig i hypnose) er meget forskellig. Derfor kan man med rette sige, at det vil være en myte at påstå, at man skal være særligt "hypnotisérbar" for at få effekt af hypnose og hypnoterapi. Kvinder, mænd, børn og unge har alle mulighed for at opnå god effekt med hypnose og hypnoterapi.

​Jeg har hørt, at man kan gå i spontan hypnose. Er det rigtigt?

​Ja. Hypnose er en naturlig bevidsthedstilstand, som vi mennesker oplever mange gange. F.eks. når vi er fuldt optagede og fokuserede på noget, som f.eks. når vi ser tv, kører på motorvejen, sidder og "stener" med hånden under hagen, dyrker lanvarig ensidig motion, laver havearbejde og lignende.

Kan jeg risikere ikke at vågne op af hypnosen?

​Nej. Du vil altid komme ud af hypnosen igen. Det vil ske helt automatisk. I hypnosesessionen er du hele tiden ved bevidsthed, vågen og i kontrol. Hypnose er ikke søvn og du kan derfor heller ikke vågne:-) Du "kommer ud af hypnosen". Hypnose kræver at du er vågen - for hvordan vil du ellers kunne følge de instruktioner som bliver givet? Hvis din hypnoterapeut anvender ordet "sov" er det udelukkende som en forkortelse for: "Gå dybere afslappet".

Jeg er kontrolfreak. Kan jeg overhovedet komme i hypnose?

​Ja. Hvis du har det godt med at være i kontrol vil du typisk opleve hypnose som noget helt fantastisk - for med hypnosetilstanden vil du få mulighed for at arbejde med og skabe forandring på områder, som du hidtil - ved almindelig dagsbevidsthed - ikke har kunnet påvirke. Og dit behov for at have positiv kontrol i dit liv er jo netop årsagen til, at du har opsøgt en hypnoterapeut.

Hypnose er sikkert og man kan, som du kan læse i de ovenstående punkter, argumentere for, at du opnår mere kontrol end ved almindelig dagsbevidsthed. Hypnotisøren eller hypnoterapeuten har ingen særlig evne eller magt - men det har du: evnen til at gå i hypnose er din.

Jeg har svært ved at slappe af - og har læst mange steder, at hypnose bare er en afslappet tilstand. Kan jeg komme i hypnose?

​Ja. Hypnose har ikke nødvendigvis noget som helst med afslapning at gøre. Men mange hypnoterapeuter anvender afslapning som en del af din session, fordi det er dejligt og rart. Hvis din hypnoterapeut giver dig instruktioner om at slappe af - så gør det så godt, som du kan - og glem alt om at vurdere om det er godt nok! Så længe du gør det "så godt som du kan" har du jo netop fulgt instruktionen. At gøre det så godt som man kan, er altid at gøre sit bedste!

Hvor lang tid tager en session?

Hos Westh hypnose & hypnoterapi er der altid afsat op til 2 timer pr. session. Det sikrer god tid til at vi sammen kan gå i dybden med din problemstilling og der er tid til, at du får besvaret alle dine spørgsmål. Du også mulighed for at lære 7th Path® selvhypnose, som er et helt unik system, som du kan arbejde videre med resten af dit liv, når du først har lært det. De fleste oplever, at de 2 timer går forrygende stærkt.

Westh hypnose har værdier

  • ​100% fortrolighed om dig og din problemstilling ( med mindre andet aftales og indenfor lovgivningens rammer)
  • Ingen anvendelse af hypnose/ hypnoterapi som led i underholdning
  • Respekt for klienters såvel som egne grænser
  • Lægelig accept af hypnoterapien, når det drejer sig om smerter
  • Medlem af NGH International og hører ind under NGH Code of Ethics

​Firmainformation

Westh Hypnose & Hypnoterapi

CVR: 30447964

adresseinformation

Vejlevej 40, 1. sal, Gjerndrup

Find vej med Google Map

​© Copyright på tekst og billeder