,
Presset gymnasieelev får energien og livslysten tilbage igen.
Presset gymnasielev

”Jeg har altid været fuld af overskud og lyst til tingene både i livet derhjemme og med det faglige i skolen. Men jeg var begyndt at miste dette overskud og lysten fuldstændig – og ønskede både at få løst problemerne og få nogle redskaber til at stabilisere det fremover i mit liv.

Jeg kunne ikke overskue hverken lektier, afleveringer eller sociale aktiviteter. Dette gik også ud over opgaverne i hjemmet, og jeg var generelt demotiveret og træt i hverdagen. Jeg fik intet udrettet eller gjort, og hvis jeg gjorde, så var det en kamp.

Der har altid været en familiemæssig “byrde” i form af, at jeg har haft en søster, der har haft nogle problemer, der har fået mig til at fortrænge og nedprioritere mange af mine egne følelser. Derudover var der et stort pres fra skolen.

Jeg var utroligt træt, kom hjem fra skole og sov dagen væk. Derudover var jeg meget fraværende i sociale sammenhænge. Dette varede i flere uger, og jeg kunne ikke overskue at sætte mig selv i gang. Jeg følte mig trist og skrøbelig og sur på mig selv over denne demotiverende opførsel.

Min lillesøsters lange række af problemer har gjort, at jeg har taget mere hensyn til hende og ikke til mig selv. Jeg har ikke følt, at jeg har kunne ytre mig om mine frustrationer omkring hende i hjemmet, da det er et modsvar og en forsvarelse i stedet for forståelse. Så jeg har fået en tendens til at stå selv med problemerne og fortrænge følelser i stedet for at handle på dem. Jeg var meget vred på mig selv, og ked af det over, at jeg ikke kunne tage mig sammen. Jeg følte jeg skuffede mig selv, og ikke levede op til det forventninger og standarder jeg tidligere havde haft.

Jeg havde forsøgt at presse mig selv og komme påtvunget igennem tingene. Det virkede ikke, da problemerne aldrig blev løst, og fortsat generede mig.

Da det var min mors forslag at begynde i forløbet, var det meget fremmed for mig. Det tog mig tid at falde ind i det og forstå virkningen, men fandt herefter meget glæde i at kunne ytre mine problemer i et objektivt rum med forståelse.

Jeg har været utrolig glad for forløbet, og har fået nogle redskaber til at løse mine problemer fremover. Jeg har følt en tryghed i at kunne ytre mine problemer uden, at der er kommet et svar med medlidenhed eller  forsvarsposition. Karen har sat sig ind i mine “problemer” og tanker og forstået dem, og vi har gravet dybt nok til at finde roden.

Jeg har været meget glad for at kunne komme af med irritationen og frustrationen på mig selv, og fået redskaber til at kontrollere det fremover. Det har haft en positiv virkning og i takt med forløbet kom der mere og mere liv i min hverdag, mere overskud og lyst til hverdagen. Der er ikke længere den tankestrøm, der forhindrede mig i at slappe fuldkommen af.

I dag kan jeg meget bedre håndtere mine reaktioner ift. min søster. Derudover har jeg også fået mere mod på at være mere åben og ikke fortrænge mine tanker ift. min familie. Nu glæder jeg mig bare til at blive færdig med gymnasiet og derefter forholde mig til, hvad der skal ske fremover.

Til mennesker, som udskyder at gøre noget aktivt ved deres problem: Dumt, dumt, dumt. Problemet forsvinder ikke ved at ignorere det.

Jeg har fået et mindset med mig, der giver mig nogle redskaber til at undgå at komme helt ned på “bunden” igen. Jeg ved, hvordan jeg skal håndtere det og mine fortrængte følelser. Jeg har fået en åbenhed.

0 SVAR

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *