Tid og afstand.

TID.

Jeg ved, at du har travlt og allerede har fyldt din dag ud med job, familie, fritidsinteresser og andre gøremål.

Første skridt til at skabe forandring i dit liv er dog betinget af – at du kan give dig selv tid. Jeg tilbyder dig en yderst hurtig løsningsmodel – men det vil stadig tage tid.

Hvis du allerede nu tænker: “gisp, det kan ikke lade sig gøre, for jeg har det og det og det og det….”, så er du ikke kommet til rette sted. Quick fixes, hurtige knips og overfladebehandlinger er ikke mit nicheområde.

Det samarbejde, som jeg tilbyder dig kræver, at du kan koncentrere dig i vores sessions, at du kan prioritere dit forandringsarbejde og rent faktisk er parat til at skabe tid i din kalender til, at dette kan ske.

Vores samarbejde er ikke blot endnu en panikløsning, endnu en stressting du hælder oveni dit system.

Vores samarbejde er målrettet på netop: forandring!

Når det er sagt, så planlægger vi dine sessions indenfor et meget fleksibelt bælte:

mandag – fredag kl. 08-19 (sidste session slutter kl. 19) og weekendtider er mulige mod ekstragebyr på kr. 850,-.

AFSTAND.

Der har aldrig været bedre mulighed end i dag for at få god og kvalificeret hjælp til din forandring.

Jeg hjælper mennesker overalt i verden – afstand er helt enkelt en faktor, som intet betyder.

Du kan vælge at fremmøde fysisk i mine lokaler v. Vamdrup/ Kolding.

Men du kan lige såvel vælge at spare transporttid og gennemføre dit forløb i mit online sessionsrum på ZOOM. Det eneste det kræver er en ekstra 30 minutters teknik session, hvor vi sammen tester kamera og lyd af, så vi på tidspunktet for din første session er 100% parate og velforberedte.

Jeg kan følge dig, høre dig og se dig på akkurat samme måde, som hvis du sad i min fysiske stol. Og hvor jeg ikke  kan røre dig fysisk anvender jeg i stedet andre gode  metoder til at komme præcis lige så tæt på din proces, som hvis vi sad i samme fysiske rum.

Online sessioner kræver en almindeligt god pc eller tablet (hvor kamera og lyd er tilsluttet), hovedtelefoner/ørebøffer og et rum, hvor du er sikret fysisk og lydmæssig uforstyrrethed hele sessionen igennem: ingen forstyrrende kolleger, ægtefæller, børn eller husdyr tilladt.

WIFI forbindelse kan godt bruges – men det mest sikre er en kabeltilslutning til nettet, så du er sikker på, at der ikke sker forbindelsesmæssige forstyrrelser undervejs. Jeg anvender altid en fast forbindelse så min ende er sikker og stabil til hver en tid.

Sessionens varighed, indhold og pris er den samme som LIVE sessioner. Den ekstra 30 minutters teknik session er gratis.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge LIVE eller ONLINE sessioner?

Send mig en sms på tlf:  31 95 18 08 eller mail til: karen@westh-hypnose.dk – så tager vi en snak om dine muligheder.